Baggrund

I 2007 var Haderslev vært for Danske Kirkedage, som er et økumenisk (fælleskirkeligt) arrangement, som finder sted hvert tredje år. I den anledning arbejdede både folkekirken og frikirkerne sammen om mange praktiske opgaver.

Den gode oplevelse af samarbejde på tværs af kirkerne i Haderslev ville vi ikke lade være en engangsoplevelse, men vi gik igen sammen og lavede Haderslev Kirkedage i september 2008, hvor temaet var: “Kirke i Haderslev”, og i september 2009, hvor temaet var: “Kirken og det sociale ansvar”!

I 2010 fandt Danske Kirkedage sted i Viborg i Kr. Himmelfartsdagene. Dem deltog vi i, og derfor var der ikke Kirkedag i Haderslev.

I 2011 gik vi igen sammen, og temaet var denne gang: “Frygt eller tillid?”.
I 2012 var temaet “KIRKE – fra katedral til køkkenbord”

I 2013 fandt Danske Kirkedage sted i Ålborg.

I 2014 var temaet “Ud med bibelen!”
I 2015 var temaet “Skat – hvor er du?”

I 2016 var der Danske Kirkedage i København.

Danske Kirkedage 2007 fandt sted i Idrætscenteret i Haderslev. Billedet er fra afslutningsgudstjenesten.
På scenen ses logoet i hvidt – læs om logoet her.