Modul 4

Kl. 15.45 – 16.25 kan du vælge mellem:

En luthersk kirkeprofil i Hertug Hans Kirke v/ domprovst Kim Eriksen
Er folkekirken alting og ingenting eller har den stadig en luthersk profil? Det kan beskrives historisk med udgangspunkt i den lutherske reformation. Men langt mere interessant er det at tegne et billede af, hvad der aktuelt er et profileret luthersk svar på de udfordringer folkekirken står overfor. For en luthersk kirkeprofil er såvel det sammen som noget helt andet end det var engang. 

Middag på tværs i Sognehuset ved Gl. Haderslev Kirke
Der er en vidunderlig blandet duft af al slags mad, når nye og gamle danskere mødes og spiser og taler sammen, hygger og synger. Det sker én gang om måneden, men denne eftermiddag vil vi give et indtryk og en “smagsprøve” på, hvor godt det er at mødes med hinanden.

Lovsang i Din Frikirke, Storegade 51 A (ved Hotel Norden)
Her vil vi sammen synge moderne og glædesfyldte kristne sange.

Liv og vision i Frikirken / Multihuset på Hirsevej 9 (Pinsekirken)
Fra evangelieforsamlingen Eben-Ezer til Pinsekirken til Frikirken i Multihuset. En kort gennemgang af Frikirkens historie. En tur gennem huset, hvor vi både snakker om dagligdagen i Multihuset med dens indhold og lidt om visionen bagved. Hvis tiden er til det, lidt om forskellen Folkekirke og frikirke.

 
Martin Luther