Haderslev Kirkedag 2022

Haderslev Kirkedag 2022

Søndag den 11. november 2022 var der igen inviteret til fælleskirkelig dag, hvor folkekirkerne, frikirkerne og den katolske kirke fejrede gudstjenester og samvær med hinanden. Dagens tema var: GUDS AFTRYK, som blev belyst gennem gudstjeneste og drøftelser.

Dagen blev afholdt i Din Frikirke, Simmerstedvej 16. Det gav os mulighed for at blive præsenteret for de bygninger, som har afløst den tidligere bygning på Grønningen. Dagen begynder kl. 10.30 med to gudstjenester. En mere stille del med nadver i kirkesalen og en lovsangspræget del i den tilhørende hal-bygning. Så byttede man plads efter første gudstjeneste, så alle kunne være med. Begge steder var der fællessalmer og en kort prædiken ved hhv. Svend Jensen, præst i Din Frikirke og Jakob Damm Knudsen, præst i Gl.Haderslev Kirke. I kirkesalen var Gregers Mærsk-Kristensen, præst i Den Katolske Kirke liturg og et par sangere fra Gl.Haderslev ungdomskor medvirkende. I hallen var Raymond Marquardt, præst i frikirken i Multihuset liturg og frikirkernes lovsangskor, der både ledsagede fællessalmerne og gav et par numre.
Efter gudstjenesten en lille pause, hvor der stilles op til frokost kl. 12.00 med smørrebrødslagkage, og hvor man havde lejlighed til at hilse på hinanden og snakke sammen. Af de ca. 170, der deltog i gudstjenesterne blev ca. 70 tilbage til frokost og drøftelser.
Eftermiddagsprogrammet begyndte med en orientering om Din Frikirkes arbejde. Lovsangskoret sang for til fællessang og der var et oplæg ved hospicepræst Ingeborg Kastberg: “PÅ KANTEN – Gudsaftryk i livet på kanten af døden“. Ud over generelle betragtninger om Gudsaftryk og Gudsspor tog hun tre eksempler frem fra oplevelser med patienter på Hospice. Et meget spændende oplæg, som gav anledning til et par spørgsmål.  Efter kaffen fremlagde medlemmer af menighederne overvejelser over, hvordan de har oplevet Guds aftryk i deres liv. Det gav også anledning til drøftelser ved bordene.

Igen oplevede vi et dejligt og indholdsmættet samvær menighederne imellem – og håber meget på at kunne fortsætte traditionen fremover.

          Domkirken – Gl. Haderslev Kirke – Din Frikirke – Frikirken i Multihuset – Den Katolske Kirke.