Program 2009

Søndag 13. september 2009

10.30:  Festgudstjeneste i Harmonien
Gudstjenesten er en fælleskirkelig gudstjeneste, som alle kirkerne står bag. Den er formet sådan, at alle gerne skulle kunne føle sig hjemme, både frikirkefolk og folkekirkemedlemmer.
Når temaet og gudstjenesten er nøjere fastlagt, vil det blive omtalt her. Der vil ikke være nadver ved denne gudstjeneste. Musikken er både rytmisk og klassisk kirkemusik samt lovsang. Sct. Severin Pigekor medvirker.

12.30:  Frokost i Multihuset, Hirsevej 9

Der vil kunne købes en let frokost og vi kan ved at være sammen lære hinanden og hinandens kirker bedre at kende. 30,- kr. for voksne og 20,- kr. for børn.

14.00:  Socialt marked i Sognehuset, Storegade 93
Der vil være åbning ved lederen af Parasollen, Lene Margård, hvorefter der vil være mulighed for at besøge en lang række sociale stande, hvor der er en præsentation af genbrugsbutikker, væresteder, organisationer og kirker. Spejdere går modeopvisning i tøj fra genbrugsbutikker, og der vil være mulighed for at købe kaffe og forfriskninger. Frelsens Hær spiller som optakt fra kl. ca. 13.45.

lene   Morten Finnemann   Kim Eriksen

15.45:  Debat i Gl. Haderslev Kirke
Morten Finnemann, medlem af Haderslev Byråd: Hvor brænder det på socialt set i Haderslev Kommune? Har kommunen brug for frivillige bidrag? Kan kirkerne bidrage med noget?
Kim Eriksen, domprovst: Offentligt og frivilligt socialt arbejde – forskel og sammenhæng.
Debat mellem de to og tilhørerne.

16.45: Aftensang

På Harmonien er der festgudstjeneste   I Sognehuset er der socialt marked